Stutteri Tørvesletten

Velkommen

Stutteri Tørvesletten er et lille familiedrevet stutteri, der ligger i Smørum lige uden for Storkøbenhavn. Vores avlsmål er at opdrætte smukke og velfungerende DV-heste med nogle af europas bedste blodlinier, og vi bestræber os på at få 2-3 føl om året.

Alle vores heste opvokser under optimale forhold. De går på fold i dagtimerne i vinterhalvåret og på døgnfold i sommerhalvåret. Vi fodrer hestene individuelt med Suregrow, Built up Cubes, Speedy beet samt kvalitetswrap ad libitum for at sikre et optimalt vækstforløb. Alle vores heste får regelmæssigt smed af beslagssmed Martin Strande, og vi samarbejder med Højelse Dyreklinik vedr. inseminering af vores avlshopper samt hestenes generelle sundhedstilstand.

Velkommen til vores hjemmeside.

Pernille og Steen Rugaard

Nyheder

25.11.2011
Clara er blevet aflivet
Det er med stor hjertesorg, at vi i dag har måtte aflive vores fantastiske stammoder Clara. Clara er mor til vores 2 guldmedaljehopper Tørveslettens Stamina og Tørveslettens Snowflake - begge efter Stedinger. Ud over at det naturligvis altid er helt forfærdeligt at miste en hest, som man holder utroligt meget af, så skylder vi Clara al vores succes som avlere, og vi havde set frem til at få mange afkom fra hende i de kommende år. Vi nåede at få følgende afkom fra hende: Camille efter Carabas fra 2004, Stamina efter Stedinger fra 2005, Snowflake efter Stedinger fra 2007, Quattro efter Quaterback fra 2008 og Satelitte efter Stedinger fra 2010. Alle heste ejes stadig helt eller delvis af Stutteri Tørvesletten. Clara blev 11 år.
 
21.10.2011
Tørveslettens Stamina vinder igen!

Igen i finalen blev Andreas Helgstrand og Stamina nr. 1. Stamina gik et fantastisk program, og hun blev belønnet med karakterene: Trav 10 - skridt 7,5 - galop 9,0 - ridelighed 8,8 og kapacitet 9,8, i alt 9,02. Se video fra finaleridtet her.

21.10.2011
Tørveslettens snowflake nr. 7 i finalen

Anne Blomgren og Snowflake endte som nr. 7 i finalen for 4 års dressurheste ved DRF-Championaterne. I finalen var hun noget træt, og fik ikke vist sig så overbevisende som i indledende runde, hvor hun blev placeret som  nr. 3. Men vi er glade for, at hun fik en god tur, og hendes reaktion på det internationale stævnemiljø var super! 

18.10.2011
Stamina vinder 6 års indledende, og Snowflake blev nr. 3 i 4 års til JBK
Ved 4 års indledende championatsfinale ved JBK Horseshows i Odense fik Tørveslettens Snowflake en flot 3. plads med Anna Blomgren i sadlen. Hun fik samlet karakterene 8,68 fordelt på følgende: Skridt 6,9 - trav 9,2 - galop 9,5 - kapacitet 8,5 - ridelighed 9,0.

Tørveslettens Stamina og Andreas Helgstrand vandt 6 års indledende med en samlet karakter på 8,78 fordelt således: Trav 9,5, skridt 7,5 - galop 8,9 - kapacitet 9,0 - ridelighed 9,0. 

15.10.2011
Tørveslettens Snowflake vinder egnethedstesten i Sdr. Hygum

Ved egnethedstesten i Sdr. Hygum vandt Snowflake med karakterene 7,5 for skridt, 9,5 for trav, galop og kapacitet samt 9 for ridelighed. Snowflake blev redet af Anna Blomgren fra Helgstrand Dressage. De er hermed kvalificeret til Unghestechampionatet i Herning 2012. 

17.09.2011
Snowflake nr. 2 til mellemrunden i DRF 4 års-championat

Med delkaraktererne 9,5 for trav og galop, 9,3 for ridelighed, 9 i kapacitet og 7 for skridt blev Snowflake nr. 2 i weekendens mellemrunde for 4 års heste på Middelfart Ridecenter. Snowflake er hermed kvalificeret til finalen ved JBK 2011. Snowflake blev fremvist på det smukkeste af Anne Blomgren fra Helgstrand Dressage.

14.09.2011
Følstatus 2012
GRDH Tørveslettens Snowflake
(Stedinger/Carano) venter føl efter Zonik (Blue Hors Zack/Romanov).
GRDH Tørveslettens Stamina (Stedinger/Carano) venter føl efter Totilas (Gribaldi/Glendale).

En stor tak skal lyde til Højelse Hesteklinik, hvor dyrlæge Steen Bo Larsen har stået på hænder og fødder for at få dette projekt til at lykkes. Steen Bo har tilsidesat alle opgaver - og flere feriedage for at kunne flyve til og fra Aalborg, for at skylle begge hopper, og for at koordinere rugehopperne og ins. hjemme fra basen på Højelse Hesteklinik. Et imponerende puslespil, som kun de aller dygtigste dyrlæger mestrer. Og der er ingen tvivl om, at Steen Bo hører hjemme i dén kategori. 1000 tak fordi I var villige til at hjælpe mig med dette projekt, og jeg er hele Højelse Hesteklinik dybt taknemmelige for den kæmpe indsats, I har ydet. I ER BARE DE BEDSTE!!! :o)

11.09.2011
Guldregn over Tørvesletten!

Under weekendens DV Eliteskue dryssede der guldstøv over Stutteri Tørvesletten. Snowflake var som 4-års med i opløbet om titlen som Årets Hoppe og fik tildelt en opdrættermedalje i Guld med hele 3 10-taller. Stamina løb med sejren i Youngster Cup for 6-års med den imponerende pointsum 9,62 fordelt på: trav 10 - skridt 8,6 - Galop 9,7 - ridelighed 9,8 - kapacitet 10!
Se Stamina i Youngster Cup-finalen her og se Snowflake i nederste video: 

  

Tørveslettens Snowflake

 

28.08.11
Tørveslettens Snowflake fløjhoppe og udtaget til eliteskuet!

I dag blev Tørveslettens Snowflake, under Anna Blomgren, fløjhoppe for 4 års og ældre hopper ved sadelkåringen i Hjallerup, og blev dermed udtaget til eliteskuet. Hun fik følgende delkarakterer: Skridt 7,0 - trav 9,5 -  galop 9,5 - ridelighed 8,5 og kapacitet 9,0.

20.08.11
Tørveslettens Snowflake nr. 3 til 4 års championatet!

I weekenden blev Snowflake og Anna nr. 3 til indledende runde til 4 års championatet i Aalestrup ud af et felt på 90. Hun fik samlet 8,52 points fordelt således: Skridt 7,8 - trav 8,3 - galop 8,5 - ridelighed 9,5 og kapacitet 8,5. Hun og Anna er hemed videre til mellemrunden.

 

08.08.2011
Stamina Danmarks bedste 6 års hest og verdens bedste hoppe!

Så er vi kommet hjem fra Verden, hvor vi havde en pragtfuld tur til Ungheste-VM. Stamina gik en helt fantastisk indledende runde, og vi er så stolte af hende. Desværre gik det ikke som håbet i finalen, men vi kan stadig bryste os af at have Danmarks bedste 6 års hest og Verdens bedste hoppe. Se hendes og Andreas helt fantastiske ridt fra indledende runde her:

Flere nyheder - klik her...

Salgsheste

3 årig hingst efter Hotline/Stedinger .
Ærespræmieføl med hele fem 9-taller!
 
3 årig hoppe efter Quaterback/Landtinus/Schwadroneur
 
4 årig hoppe efter Blue Hors Zack/Schwadroneur/O'brian
Ærespræmieføl (Video)

 
Klik på hestens navn for flere oplysninger...
Stutteri Tørvesletten ApS | CVR: 29819297 | Tørveslettevej 10, 2765 Smørum - Danmark | Tlf.: +45 28 74 48 84